Ankers lommefilosofi

Indhold i lommefilosofi.

Politik

Alle danske politikere (og resten af verdens med for den sags skyld) ser kun frem til næste valg, ud fra først øjeblikkelig nyttevirkning dernæst idealer. Hvordan mindsker vi de øjeblikkelige ulemper, hvordan skaffer vi os større vælgertilslutning. Vi trænger til en tænkepause, - 14 dage hvor danskerne diskuterer hvor vi egentlig vil hen med det her samfund, hvad det utopiske mål er!
Anarkister i alle lande spred jer!

Set ud fra mit synspunkt er socialdemokratiet imidlertid det rette parti for anarkister! Det er selvfølgelig også korrupt, ligesom alle andre politiske partier! Men korruption kan bekæmpes indefra, for selvom det er en kolos på lerfødder kan det flyttes, om end ganske langsomt og det har trods alt indflydelse på hvordan samfundet indrettes. Betonklodser kan flyttes, - også udenfor Helsingørmotorvejen.
Se på ændringen i partiets miljøopfattelse og udmøntningen i form af bedre, om end ikke fuldkomne, miljølove, et lille skridt på vejen. Der er intern strid og intern debat og det er sundt! Det har målet (eller tager jeg fejl?) Størst mulig personlig frihed, under hensyn til fællesskabet. Det er også anarkiets mål - altså set fra denne anarkists synspunkt! Så længe der findes ultraliberale venstrefolk og millionærer har vi desværre brug for staten som regulerende magt.

Når gode mennesker kommer sammen behøver man ikke regenter og love, man løser problemerne fordi man er venlige og gør de ting fællesskabet har brug for. Vi bevæger os fra den nuværende vilkårlighed (kaos) mod et bedre samfund. Den dag jeg føler at partiet ikke længere er på vej, om end kringlet, for man skal jo tage hensyn til alle interesser også (vorherrebevares) venstres og millionærenes, med hensyn til målet, frihed og fællesskab (solidaritet) melder jeg mig ud!

Jeg kender en del anarkister udenfor partierne, som stemmer blankt ved hvert et valg, fordi denne nuværende form for demokrati er en illusion for dem. Det var også min holdning engang. - Hvis et valg kunne ændre noget, blev det forbudt! 10 år med borgerlig regering har imidlertid overbevist mig! Forringelser for de svageste, er ikke den rette vej mod anarkiet! - Vi må gøre noget i ventetiden. Godt nok er målet "Al magt til ingen!" men som magtfordelingen er i øjeblikket kunne man fristes til at sige at det i øjeblikket er tilfældet.
Det irriterer mig i øvrigt at man skal ringe til indenrigsministeriets valgkontor efter hvert valg for at få oplyst hvor mange blanke stemmer der er! Det synes ikke at interessere pressen, selvom mange anarkister faktisk ikke er analfabeter, og læser avis daglig, og ikke allesammen kun billedaviserne og sportssiderne!