Historien om mit liv i historien

I adskellige sommerferier, har min familie og jeg været "jernalderfolk" i Historisk Arkæologisk Forsøgscenter i Lejre.
Billedet til højre er et ældre billede fra centeret, siden er der rejst en nybygning fra sen jernalder i landsbyen.
Centerets idé er at vise publikum hvordan det kan have været at leve i jernalderen og at udføre eksperimenter for at efterkontrollere om vi har ret i vore antagelser om hine tider.
Hvis du nogensinde får chancen - Besøg stedet! - det er det værd!!!
Her ser du min familie og mig foran et af de rekunstruerede huse.
Man lever faktisk i dem 24 timer i døgnet, mens man er jernalderfolk! - Sædvanligt spørgsmål: "Hvad med maden, - skal i selv fange den? -he he!" Sædvanligt svar: "En landsby af denne størrelse har brug for et opland som en cirkel med 30 km. diameter hvis den skal være selvforsynende!
Jeg er ikke sikker på at man vil ofre Roskilde på den konto!"

Bagning i jernalderen

Det første problem ved bagning er melet. Det skal du selv grutte på en gruttesten som vist her ved siden af. Det tager det meste af en dag at grutte korn til et brød på omkring 750g.
I Det "nye" jernalderhus findes der en teknologisk landvinding! ... En drejekværn! På den er det muligt at udføre det samme arbejde på under 20 minutter.
Man kan godt forestille sig hvordan det har lettet arbejdet for jernalderens bønder.

Det næste problem ved bagningen er gæren. Det findes ikke, istedet anvendes surdej.
Så har vi ovnen, som er fremstillet af ler med indlejrede kampesten.
For at få ovnen gennemvarm, fyres der op i omkring 2 timer, hvorefter gløder, trækul og aske skrabes ud af ovnen og brødet sættes ind.
Der lukkes med en træplade der har ligget i søen et par timer og trukket vand. Eftertætning med ler.
Efter ca. en halv time er brødet bagt, og eftervarmen fra ovnen kan nu bruges til at stege en flæskesteg, det er der stadig varme nok til!

gruttesten fra stenalderen

Finder du historie interesant, kan du besøge National Muséet, tidsskriftet Skalk, Historisk arkæologisk forsøgscenter, eller du kan gå tilbage til min velkomstside, eller oversigtside
Opdateret d. 7.9.2011